Demokraterne - hele Danmark skal leve

Demokraternes landsmøde: Tre amerikanske baser i Jylland kan føre til 9. april om igen

Del

Det nye parti Demokraterne holdt landsmøde i går tirsdag den 27. maj.

På landsmødet blev der vedtaget en landsmødeudtalelse, der opfordrer politikerne på Christiansborg til at udskyde beslutningen om amerikanske baser i Jylland, så der ikke begås en historisk fejl, der kan føre til et nyt 9. april.

Partiet opfordrer til, at der først træffes en beslutning om baseaftalen om fem år, så vi er på den anden side af det næste amerikanske præsidentvalg.

Folketingets andenbehandlingen af forsvarsaftalen med USA er sat til den 4. juni, og tredjebehandlingen bliver formentlig den 11. juni.

Nedenunder er hele landsmødeudtalelsen samt kildehenvisninger herunder til lovforslaget. 

Partiet Demokraternes landsmøde opfordrer politikerne på Christiansborg til at udskyde beslutningen om amerikanske baser i Jylland, så der ikke begås en historisk fejl, der kan føre til et nyt 9. april. Foto: Demokraterne
Partiet Demokraternes landsmøde opfordrer politikerne på Christiansborg til at udskyde beslutningen om amerikanske baser i Jylland, så der ikke begås en historisk fejl, der kan føre til et nyt 9. april. Foto: Demokraterne

Demokraterne: Tre amerikanske baser i Jylland kan føre til 9. april om igen

USA’s præsident Donald Trump har gjort det klart, at han vil udvide USA’s territorium og annektere Grønland. Han har ovenikøbet mere end én gang sagt, at han ikke udelukker brug af militær magt – altså imod kongeriget Danmark. Den amerikanske administration har desuden lavet en plan for overtagelse af Grønland og beordret USA’s efterretningstjenester til at spionere på danske statsborgere, heriblandt grønlændere, for at skaffe sig viden, der kan styrke USA’s muligheder for overtagelse af Grønland. Det amerikanske konsulat i Nuuk henvendte sig desuden til alle partier i Grønland og inviterede dem til møde få uger inden det grønlandske valg tidligere i år.

På trods af denne alvorlige situation vil et flertal i Folketinget med regeringen i spidsen give USA tre militære baser i Jylland. Andenbehandlingen i Folketinget er sat til den 4. juni, og tredjebehandlingen bliver formentlig den 11. juni.

Det danske parti Demokraterne – hele Danmark skal leve opfordrer regeringen og folketingsflertallet til at træde i karakter og udskyde beslutningen om amerikanske baser i Jylland.

At give USA tre militære baser i Jylland, samtidig med at USA’s præsident truer kongeriget Danmark, er helt og aldeles ubegribeligt – og det kan vise sig at være en historisk fejl. Demokraterne opfordrer derfor til, at spørgsmålet om amerikanske baser i Jylland udskydes i mindst fem år, så vi er på den anden side af det næste amerikanske præsidentvalg.

Demokraterne deler desuden opfattelse med den tidligere amerikanske efterretningsofficer Malcolm Nance, der i 20 år arbejdede som officer i den amerikanske efterretningstjeneste.

Malcolm Nance mener, at både Grønland og Danmark skal være rustede til, hvis Trump-administrationen skulle vælge at bruge militær magt for at opnå kontrol med Grønland.

”Med 95 procents sandsynlighed sker det ikke. Men du skal godt nok være forberedt på de fem procent med den administration, der sidder på magten i USA,” siger Malcolm Nance (kilde: TV2 den 14. maj 2025).

Demokraterne ser med alvor på denne advarsel fra Malcolm Nance og opfordrer politikerne på Christiansborg til at gøre alt, de kan, for, at vi ikke ender i en situation, der minder om 9. april 1940.

Træd i karakter og udskyd beslutningen om amerikanske baser i Jylland, før I har lavet en historisk fejl, der kan få de mest alvorlige konsekvenser for kongeriget Danmark.

Landsmødeudtalelse fra Demokraterne – hele Danmark skal leve den 27. maj 2025.

Kilder:

USA’s præsident Trump om udvidelse af USA’s territorium: Washington Post: https://www.washingtonpost.com/politics/2025/03/28/whats-up-with-trumps-talk-expanding-us/ Berlingske Tidende: https://www.berlingske.dk/internationalt/donald-trump-jeg-vil-gerne-huskes-som-en-praesident-der-udvidede

USA’s præsident Trump om at annektere Grønland: Politico: https://www.politico.eu/article/donald-trump-greenland-annex-island-us-nato-china-russia/

USA’s præsident Trump om brug af militær magt for at få kontrol over Grønland: CNN: https://edition.cnn.com/2025/05/04/world/greenland-annexation-threat-trump-nbc-interview-intl-hnk

Amerikansk plan for overtagelse af Grønland: New York Times: https://www.nytimes.com/2025/04/10/us/politics/trump-greenland-denmark.html

Amerikansk spionage for at annektere Grønland: Wall Street Journal: https://www.wsj.com/world/greenland-spying-us-intelligence-809c4ef2

Advarsel fra den tidligere amerikanske efterretningsofficer Malcolm Nance: TV2: https://nyheder.tv2.dk/udland/2025-05-13-tidligere-efterretningsofficer-er-ankommet-til-groenland-med-en-mission DR: https://www.dr.dk/nyheder/indland/tidligere-hoejtstaaende-efterretningsspecialist-i-den-amerikanske-flaade-saadan-vil (21. maj) https://www.sermitsiaq.ag/samfund/tidligere-amerikansk-efterretningsofficer-i-nuuk-gronland-og-danmark-skal-forberede-sig/2236175 (22. maj)

Lovforslaget, der, hvis det vedtages, vil føre til tre amerikanske baser i Jylland: https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/L188/index.htm

Kontakter

Om "Demokraterne - hele Danmark skal leve"

Danmark har fået et nyt parti: "Demokraterne - hele Danmark skal leve".
Vi er et parti mellem fløjene, der bl.a. arbejder for mere demokrati, et nordisk forbund, grøn omstilling, at intet område i Danmark skal være et såkaldt udkantsområde - og at vores forsvarspolitik skal inkludere en indsats for fredsmægling. Vi vil også, at Danmark skal anerkende Palæstina og arbejde for fred og sikkerhed til både israelere og palæstinensere. Derudover vil vi genindføre Store Bededag og indføre skattefinansieret tandpleje - og selv om vi elsker Europa og verden, så vender vi os imod EU´s udemokratiske opbygning og centralisering af magt. 

Demokraterne er også begyndt at samle vælgererklæringer for opstilling til Folketinget. Her kan du læse mere om partiet: www.demokraterne.nu

Følg pressemeddelelser fra Demokraterne - hele Danmark skal leve

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Demokraterne - hele Danmark skal leve

Demokraterne holder gademøde på Store Torv i Rønne dagen før hele Danmarks Folkemøde!10.6.2025 12:32:26 CEST | Pressemeddelelse

Det nye parti "Demokraterne - hele Danmark skal leve" afholder et gademøde på Store Torv i Rønne i morgen onsdag kl 11 til 14 - dagen før hele Danmarks Folkemøde. Formålet med gademødet er at komme i dialog med borgerne om hvordan vi kan skabe et bedre Bornholm, et bedre Danmark og en bedre verden. Derudover vil partiet også uddele løbesedler, hvor man kan læse om partiets mærkesager. Det vil også være muligt at få hjælp med at give en vælgererklæring til partiet.

Parti med bornholmske rødder laver seks events på Folkemødet6.6.2025 14:51:04 CEST | Pressemeddelelse

Det nye parti "Demokraterne - hele Danmark skal leve", der har rødder i Hasle på Bornholm, kommer til at afholde seks events på Folkemødet. Partiet vil fremlægge et forslag til en nordisk forsvarsunion, afholde en event, der ser på hvordan Danmark kan bidrage til fred i verden samt komme med forslag til et forbedret og styrket Rigsfællesskab. Partiet har ogdså fået støtte af Europa-nævnet til tre events, der sætter fokus på EU. Bl.a. et om hvordan demokratiet har det i EU. På Folkemødet vil medlemmer fra partiet bl.a. fortælle om hvordan partiet ønsker, at styrke velfærden i hele landet herunder på Bornholm. En af partiets mærkesager er offentlig betalt tandpleje - og partiet har også et bud på hvor pengene skal findes.

USA's konsulat i Nuuk bliver til statsministerens sommerhus1.4.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse

USA's konsulat i Nuuk befinder sig i et hus, der tilhører det danske forsvar. Amerikanske medarbejdere i konsulatet har deltaget i aktiviteter, der underminerer Rigsfællesskabet og dermed Kongeriget Danmark. Dette er blev kritiseret af flere politiker bl.a. fra Alternativet, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og det nye parti Demokraterne - hele Danmark skal leve. Regeringen har reageret på denne kritik og har besluttet, at huset fremover skal stilles til rådighed for Kongeriget Danmarks statsminister på linje med Marienborg. "Det vil blive til et hus, som statsministeren kan bruge som sommerhus" forklarer en unavngiven kilde tæt på regeringen. Det nye parti "Demokraterne - hele Danmark skal leve" bakker op om, at USA´s konsulat i Nuuk bliver til et sommerhus for statsminister Mette Frederiksen og konstaterer, at dette giver langt større mening end, at Trumps håndlangere kan bruge huset til at underminere Kongeriget Danmark. Partiet Demokraterne bakker også op om, at Danmark bør

USA´s adfærd er uacceptabel: Indfør visumkrav til amerikanere25.3.2025 09:09:07 CET | Pressemeddelelse

USA's præsident, Donald Trump, gentager sin interesse for overtagelse af Grønland. Ifølge nyhedsbureauet Reuters sagde USA´s præsident Trump i går mandag: "I think Greenland is going to be something that maybe is in our future" (Kilde: Trump pushes US claims to Greenland as territory's leaders lambast US delegation trip | Reuters) Kommentaren fra Trump kom efter, USA's nationale sikkerhedsrådgiver, Mike Waltz, og Usha Vance, der er vicepræsident J. D. Vances hustru, har meldt deres ankomst til Grønland senere på ugen. Det kan desuden være, at USA´s udenrigsminister, Marco Rubio, også skal til Grønland. Partiet "Demokraterne - hele Danmark skal leve" har tidligere opfordret til, at der blev indført visumkrav for amerikanske statsborgere, der besøger Rigsfællesskabet for at diskutere politiske spørgsmål. Partiet skærper nu sin opfordring og foreslår, at Kongeriget Danmark indfører visumkrav for alle amerikanske statsborgere , der arbejder for den amerikanske stat samt deres familier uans

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye
OSZAR »