Tønder Kommune i europæisk naturfinale: Stort moseprojekt nomineret til EU LIFE-pris
Tønder Kommune står i spidsen for dansk naturprojekt, der er blandt Europas bedste i 2024

Et stort naturgenopretningsprojekt med Tønder Kommune i spidsen er blevet nomineret til en prestigefyldt EU-pris.
Projektet LIFE Højmoser i Danmark er udvalgt som et af de tre bedste afsluttede naturprojekter i Europa i 2024 og er dermed finalist til EU's LIFE Nature Award. Samtidig er projektet med i opløbet til publikumsprisen, hvor alle borgere kan afgive deres stemme online.
Projektet omfatter restaurering af 10 højmoseområder rundt om i Danmark – herunder Kongens Mose ved Løgumkloster og Hønning Mose ved Arrild i Tønder Kommune. Målet var at genskabe naturlige vandstande, fjerne uønsket vegetation og sikre gode vilkår for sårbare plante- og dyrearter.
I alt blev over 900 hektar nedbrudte moser forbedret i samarbejde med private lodsejere.
– Det er en stor anerkendelse, at projektet er blandt de bedste ud af cirka 125 afsluttede EU-projekter i 2024. Vi er naturligvis både stolte og beærede. Al mulig ros til vores forvaltning, som gennem mange års arbejde med naturprojekter har oparbejdet en stor ekspertise indenfor feltet, udtaler Jørgen Popp Petersen, borgmester i Tønder Kommune.
Tønder Kommune har været koordinerende partner på projektet og dermed overordnet ansvarlig for projektets gennemførelse og kontakt til EU. Projektet blev gennemført i samarbejde med fem andre kommuner, Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen og er medfinansieret af EU’s LIFE-program, som støtter store natur- og klimaprojekter i Europa.
Restaureringen af højmoserne har ikke kun betydning for biodiversiteten, men også for klimaet. Projektet forventes at reducere CO₂-udledningen med op til 22.000 tons årligt – en effekt, der understreger værdien af naturgenopretning som en del af den grønne omstilling.
Publikumsafstemningen til LIFE Awards er åben, og alle kan afgive deres stemme via dette link:
https://www.lifeawards.eu/project/liferaisedbogs/
Kontakter
Ole OttosenNaturgeografKlima, Natur- og Arealudvikling
Tlf:74 92 92 79[email protected]Jørgen Popp PetersenBorgmesterTønder Kommune
Tlf:21 42 90 74[email protected]Billeder

Følg pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Hurtig indsats mod olieforurening: Oprensning i gang på Rømø12.6.2025 19:54:46 CEST | Pressemeddelelse
To traktorer med strandrensere arbejder i disse timer intenst på Lakolk Strand for at fjerne de olieperler, som tidligere på dagen blev konstateret på kysten.
Olie på Rømø – strandene er afspærret12.6.2025 13:27:51 CEST | Pressemeddelelse
Der er konstateret olieforurening langs stranden fra Lakolk og hele vejen ned til sydspidsen af Rømø. Det er små olieklumper, der ligger i plamager tæt ved vandkanten.Derfor er strandene i området lige nu spærret – og badning er forbudt. Beredskabet er på stedet og samarbejder tæt med politiet, Beredskabsstyrelsen og Miljøstyrelsen. Vi holder øje med situationen og gør, hvad vi kan for at begrænse skaderne. Vi opfordrer alle til at respektere afspærringerne.
Tre bygninger hædret ved årets bygningspræmiering i Tønder Kommune6.6.2025 14:09:01 CEST | Pressemeddelelse
Bygninger i Tønder, Højer og Skærbæk præmieres for at bidrage til kulturarv, byforskønnelse og nytænkning i byggeriet.
Faglærte blev hyldet som fremtidens stjerner ved festlig fejring i Tønder5.6.2025 08:53:51 CEST | Pressemeddelelse
Der var smil, musik og bifald, da Tønder Kommune onsdag holdt "Fest for Fremtidens Faglærte" på Campus Tønder. Her blev Denice Gjerdrum, tjenerelev på Schackenborg Slotskro, kåret som Årets Lærling/Elev 2025 og TA Elteknik løb med titlen som Årets Læreplads.
Badehotellet på Lakolk er sat på pause20.5.2025 17:42:29 CEST | Pressemeddelelse
Planerne om et badehotel ved Lakolk på Rømø bliver ikke realiseret på nuværende tidspunkt, men er sat på pause. Heimathafen Hotels har, via deres danske selskab Behotel Rømø ApS, meddelt Tønder Kommune, at man trækker sig fra den betingede købsaftale om det areal, hvor hotellet var planlagt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum