Bygas bliver billigere og snart helt CO2-neutral
På trods af inflation kan HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, undgå at hæve fastprisen for alle de københavnere, der blot bruger bygassen til et komfur – og kunder med målt forbrug kan se frem til, at prisen falder ved årsskiftet.

Billigere og lidt bedre. Det er sjældent at høre i samme sætning, men det er resultatet af årets drift og udvikling af bygasforsyningen i København. På trods af inflation og investeringer i at gøre bygassen CO2-neutral kan HOFOR nu sænke prisen for alle de kunder, der betaler for det forbrug, de har. Det er erhverv som industrivirksomheder, pizzeriaer, vaskerier og restauranter, der skal betale mindre for deres forbrug.
”Prisen skal afspejle de udgifter vi har, og faldende gaspriser betyder, at HOFOR nu for tredje gang indenfor et år kan sænke kubikmeterprisen på bygas. Det ved vi, vores erhvervskunder bliver meget glade for”, siger ansvarlig for bygas i HOFOR, områdechef Morten Stanley.
Rigtig mange københavnere har blot et gaskomfur tilsluttet, og de fleste betaler en fast pris for bygassen hvert år. Denne pris blev sænket to gange i løbet af året, og det er lykkedes at fastholde den lave pris på trods af, at inflationen har fået omkostningerne ved ordningen til at stige.
Spildevand bliver til bygas
Bygassen er blandet af både biogas, naturgas og luft – men snart er der ikke behov for at bruge naturgas. HOFOR bruger biogas produceret fra københavnernes spildevand, og er på vej til at være selvforsynende.
”Allerede nu består bygassen af seks dele biogas og fire dele naturgas. Men i løbet af 2025 forventer vi at tage endnu et biogasanlæg i brug, og så vil bygassen blive 100 procent baseret på lokalproduceret biogas og altså helt CO2-neutral – medmindre nye kunder efterspørger den CO2-neutrale bygas”, påpeger Morten Stanley.
HOFOR forventer at have det nye anlæg klar efter sommeren næste år.
FAKTA OM BYGASPRISEN
Fastpris bliver holdt i ro på 950 kr. om året på trods af inflationen. Dette er fortsat den billigste måde at være bygaskunde for private, som blot har gas til ét komfur.
Kubikmeterprisen på bygas sænkes fra 3,00 til 2,75 kr./m3, eksklusive afgifter og moms. Når afgifter og moms tillægges, betyder det for kunden, at HOFOR sænker prisen fra 5,70 til 5,46 kr./m3, altså en besparelse på godt 4 pct.
Husholdningskunder, der betaler efter deres forbrug, skal betale et abonnement, som fastholdes på 1.050 kr. om året, inkl. moms.
Se mere på www.hofor.dk/priser
HVAD ER BIOGAS
Biogas bliver lavet af det spildevand, som københavnerne dagligt sender ud til renseanlægget. Hvis man skal være meget konkret, går der ca. én måned fra et toiletbesøg – til biogassen populært sagt vender tilbage til kunden i form af bygas til komfuret.
Kontakter
Christina OtzenPressechef
Tlf:27952147[email protected]Billeder
Om HOFOR
HOFOR A/S er Danmarks største lokale forsyner, der sørger for vand, varme, bygas, fjernkøling og afledning af spildevand for flere end 1 million mennesker i hovedstadsområdet. Vi opfører vindmøller og solcelleparker, der leverer energi til et grønnere Danmark. Sammen med vores otte ejerkommuner skaber vi bæredygtige byer med fokus på skybrudsprojekter, energioptimering og udvikling af fremtidens forsyningsløsninger. Vi tager ansvar og arbejder tæt sammen med vores kunder, universiteter, erhvervsliv og myndigheder. Vi har over 150 års erfaring, 1.600 ansatte og en årlig omsætning på over 7 milliarder kroner.
Følg pressemeddelelser fra HOFOR A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HOFOR A/S
Nu letter trafikken igen13.6.2025 13:16:45 CEST | Pressemeddelelse
HOFOR kan nu åbne for trafik i begge retninger på Amagerbrogade, så trafikken kan lette i krydset ved Christmas Møllers plads for både biler og cyklister. Gravearbejdet for at sikre varme til byen er dog ikke slut, men bevæger sig længere ned ad Vermlandsgade.
HOFOR får ansvar for endnu en vandudfordring3.6.2025 14:15:19 CEST | Pressemeddelelse
Et politisk flertal har netop bestemt, at kommunerne i samarbejde med forsyningsselskaberne får ansvaret for højtstående grundvand. Det betyder helt konkret, at HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, nu får til opgave at finde løsninger, der håndterer det vand fra undergrunden, der kommer faretruende tæt på boliger og ejendomme.
Sæson for skybrud: hvad gør du?1.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På årets første sommerdag har DMI meldt risiko for kraftig regn og lokale skybrud. HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, er i fuld gang med at sikre byen til skybrud og fremtidens vildere vejr. Men som privatperson kan man også gøre en stor forskel i kampen mod vandmasserne.
Ny analyse: Vi kan løbe tør for vand26.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tal fra HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, viser, at hovedstadsområdet kan komme til at mangle drikkevand. Det skyldes blandt andet, at der kommer flere tørre og varme perioder, flere indbyggere, der skal bruge vand og en stigende forurening af grundvandet. Situationen kræver handling nu, hvis der skal være nok drikkevand til alle.
Byudvikling: Start planlægning og koordinering langt tidligere, end I regner med20.5.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Med viljestærkt samarbejde er det lykkes at forvandle et gammelt industriområde til lækkert boligområde. Brøndby Kommune og forsyningsselskabet HOFOR deler ud af deres erfaringer og læringer efter godt to års komplekst arbejde i bydelen Kirkebjerg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum